Sundhedsstyrelsen meddeler i en pressemeddelelse, at retningslinjerne for nære kontakter lempes.
Fremover bliver man først betragtet som nær kontakt, hvis man har været inden for en meters afstand af en smittet i mindst 15 minutter. Tidligere var det to meter.
Derudover behøver nære kontakter til nære kontakter – altså tredje led – ikke længere tage en coronatest.
I forrige uge ændrede Sundhedsstyrelsen anbefalingerne om afstand i det offentlige rum. Fra at skulle holde en meters afstand skal man nu holde afstand, hvor det er muligt, lyder det.
Senest er arealkravet i kirker ophævet. Afstandskravet i blandt andet supermarkeder og hos frisører er også fjernet.
Derudover skal man ikke længere bære mundbind, når man benytter sig af offentlig transport.
Ændringen er mulig på grund af den høje vaccinedækning. Mere end 66 procent af befolkningen er nu færdigvaccineret.
/ritzau/
Foto: Sundhedsstyrelsen