Lokalpolitiet i Thisted rykkede mandag aften kl. 22.48 ud til meldingen om et masseslagsmål ved Hanstholm Centeret.
På stedet befandt der sig en lokal gruppe samt en gruppe fra Thisted. Der er tale om omkring 10 personer hovedsageligt i alderen 15-18 år.
– Der har været noget slagsmål og noget tumult, siger politikommissær Jørgen Jensen der fortæller, at slagsmålet har været planlagt via de sociale medier.
– Jeg tror, at de har for lidt at lave for tiden, og det har de helt sikkert de her unge mennesker, lyder det fra politikommissæren.
Politiet vil nu tage kontakt til forældrene til flere af de unge mennesker der blev truffet på stedet.
– Vi følger op, slutter Jørgen Jensen.