I weekenden tabte Thisted FC hele 1-6 på hjemmebane til AB i 2. division.
Onsdag aften skulle thyboerne forsøge at rejse sig på udebane mod Skive IK. Og mon ikke, at der gik et sus igennem hele spillertruppen fra Thy da hjemmeholdet ved Christoffer Maul Petersen bragte sig foran efter bare 2 minutters spil.
Kun få minutter efter bragte Yao Dieudonne balance i regnskabet igen med en scoring efter minutters spil. Så var kampen på Hancock Arena ligesom i gang. Og det hektiske tempo rent målmæssigt fortsatte.
Efter knap 20 minutters spil scorede hjemmeholdets Mads Agger til 2-1, hvilket også var resultatet ved pausen.
Cirka halvvejs i anden halvleg viste Mikkel Agger, der er storebror til Mads Agger, at også han havde mål i støvlerne denne onsdag aften. Han scorede kampens sidste mål til slutresultatet 2-2.
Thisted FC ligger på 8. pladsen med fire point for tre kampe. Thisted FC spiller næste kamp på søndag hvor B93 besøger Sparekassen Thy Arena.
Foto: Rasmus Lykke