Akut mangel på reddere: – Skal vi lade skibet brænde eller samle folk op?

Hvis uheldet er ude til søs er det rart at vide, at gode folk står standby på land og er klar til at rykke ud.

Men der er akut mangel på disse folk, og sådan har det været noget tid. I sommers gjorde Morten Olsen, der i mere end to årtier har været kystredder i Hanstholm, her på siden opmærksom på den akutte mangel på reddere.

Men opråbet har ikke hjulpet.

– Jeg kan ikke huske, at det nogensinde har været dårligere, end det er nu. Vi kører på minimumsmandskab det meste af tiden, siger Morten Olsen til TV Midtvest.

Normalt skal de være otte deltidsansatte for at dække behovet ved større operationer, hvor begge kystredningsstationens både skal i aktion. Men nu er de nede på fire – og faktisk er reelt kun to til rådighed. En er nemlig sygemeldt. En anden er på et længerevarende kursus.

I sidste ende kan manglen på reddere betyde, at folk dør:

– I værste tilfælde kan vi blive nødt til kun at afgå med én enhed, så skal vi vurdere, om vi vil lade skibet brænde eller samle folk op, lyder det fra Morten Olsen.

LÆS OGSÅ:

Akut mangel på reddere i Hanstholm

Arkivfoto: Redningsstation Hanstholm

Forfatter

Related posts

Top