Aldi klar til modernisering og udvidelse

Efter ti år med underskud på butikkerne i Danmark, vil den tyske discountkæde Aldi investere sig ud af krisen. Derfor er den tyske discountgigant i gang med at modernisere sine ialt 182 butikker i her i landet.

Men i Struer er målet mere end blot en modernisering. Her er der nemlig planer om at flytte den nuværende butik på hjørnet mellem Holstebrovej og Smedegade længere ind på grunden, for på den måde at give plads til en udbygning der dels resulterer i et større butikslokale og dels at butikken kan gøres mere tidssvarende end det er tilfældet i dag.

Dette kan kun lade sig gøre, hvis Aldi får råderet over et grundareal op mod Nordvestvej, hvor der er idag er boliger.

– Dette skulle nu være på plads, fortæller formanden for teknik-, miljø- og klimaudvalget i Struer Kommune, Marianne Bredal (V) til Dagbladet Struer.

Aldi har indgået en betinget købsaftale med ejerne af det ønskede areal, og Struer Kommune vil nu arbejde videre på at få godkendt en ny lokalplan for området, så der også kan udstedes en byggetilladelse.

Arkivfoto

Forfatter
Tags

Related posts

Top