Alive Festival er klar med årets musikprogram

Alive Festival i Thisted er nu mere eller mindre helt klar med årets musikprogram.

De mange, nye navne spænder bredt, fra det velkendte til flere af musikkens forunderlige afkroge og spændende hjørner. I alt tilføjes der 14 friske navne til festivalen i Thy den 15.-17. august.

Fremtiden lyser også op over Alive Festival i år, når fremadstormende artister som Josephin Bovién, Søn, Ravi Kuma og Blitzkrig rammer det nordvestjyske. Publikumsfavoritterne Katinka og Fribytterdrømme sørger for sprogblomster, nærvær og stadion-psychrock, mens Værket fyrer op for deres særegne progrock.

Derudover bliver programmet krydret med interessante navne som Dj-crewet Super Bad Disco, den klassiske kvintet Ensemble Intercolor og surferne fra Pacific Swell.

– Vi har prøvet at få så meget forskelligt musikalsk talent på festivalen som muligt, og præsentere et så vildt og bredt udbud af de mest spændende navne der er derude lige nu. Det skal ville noget, det skal turde noget og det skal lyde fedt, siger festivalens booker Mads Dahl.

Alle 14 nye tilføjelser:
Den Sorte Skole (DJ-set)
Katinka, Courtesy, Fribytterdrømme, Minyanta (Gambia/UK), Ravi Kuma, Værket, Josephin Bovién, Søn, Mount Liberation Unlimited (SE), Super Bad Disco: Jonas Visti, Jesper Lemke, Anthon Stacks, Pacific Swell, Ensemble Intercolor (INT) og Blitzkrig

Tidligere offentliggjorte navne til årets Alive Festival
Benal, Chinah, Boy Azooga(UK), Lowly, Pernille Rosendahl, Artigeardit, Elba, Athletic Progression, Selma Judith, Hjalte Ross og Kogekunst.

Dermed er programmet oppe på i alt 25 navne. Yderligere et par kunstnere vil blive tilføjet inden spilleplanen er klar.

Foruden musikprogrammet kan man i dagtimerne på festivalen blandt andet opleve vildmarksture, surfskole, en tur på et lokalt bryghus og en unik performance i
samarbejde med Statens Museum for Kunst samt et thy’sk eventyrtombola.

Foto: Alive Festival

Forfatter
Top