Alive Festival rykker Thy til København

I aften bliver en gammel kirke på Vesterbro i København forvandlet til en skøn miniudgave af Thy.

Alive Festival tager nemlig forskud på sommeren og holder fest for de episke, lyse nætter i Folkehuset Absalon.

I forbindelse med offentliggørelsen af nye musiknavne har Alive Festival arrangeret en herlig aften, hvor de københavnske gæster får lov at opleve udvalg af de ting vores smukke egn tilbyder.

– Aftenen er en unik mulighed for os, at vise hvad festivalen er rundet af. Det er fortællingen om den stærke lokale forankring, fællesskabsfølelsen, naturen og de gode råvarer, oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

På aftenen vil gæsterne blive forkælet med sød musik fra Thy’s fremadstormende sangkomet ELBA, der netop er blevet booket til dette års Roskilde Festival. Derudover skal gæsterne quizze i den forunderlige thybomål-dialektservice og prøvesmage sjældne bryg fra det prisvindende Thisted Bryghus.

Billetterne til aftenen er blev revet væk og er for længst udsolgt.

Foto: Alive Festival

Forfatter

Related posts

Top