Alternativet Thy udvikler kulturpolitik

Alternativet Thy-Mors skyder valgåret i gang med en online-workshop om kulturpolitik i Thy.

Alle med interesse for kulturlivet i Thy – og for post corona-perspektiverne for samme – er velkomne til at deltage i arrangementet, der finder sted i aften kl. 20 på Google Meet.

– Det er Alternativets dna at udvikle politik sammen med de mennesker, den vedrører, og derfor er workshoppen åben for alle med eller uden partimedlemsskab, fortæller Joachim Plaetner Kjeldsen, der aktuelt er Alternativets repræsentant i kommunalbestyrelsen i Thisted.

– Hvis man overordnet set deler Alternativets værdier og har lyst til at sætte præg og spot på Thisted Kommunes kulturpolitik frem mod kommunalvalget til november, så vil jeg opfordre til, at man klikker ind på workshoppen, fortsætter han.

Den kulturpolitiske onlineworkshop vil vare halvanden time og tage udgangspunkt i otte hovedemner.

– Vi skal blandt andet diskutere Coronaens konsekvenser for kulturlivet og hvilke perspektiver og udfordringer det sætter for kulturen i Thy på kort og lang sigt. Hvordan hjælper vi kulturlivet under skiftende restriktioner en rum tid endnu og på længere sigt; hvordan hjælper vi kulturen til at udfolde sig i et post Corona Thy, siger Joachim Plaetner Kjeldsen.

Du kan læse mere om, og finde et link til, onlineworkshoppen HER.

Forfatter

Related posts

Top