Et mindre ammoniak-udslip på FMC Site Rønland, det tidligere Cheminova, i Thyborøn fik Nordvestjyllands Brandvæsen til at rykke ud sent torsdag eftermiddag.
Det skriver Folkebladet Lemvig.
Udslippet var forårsaget af en utæt pakdåse.
Brandvæsenet og FMC Site Rønlands eget beredskab undersøgte stedet, hvor udslippet kom fra og kunne efter en kort indsats få stoppet og lukket den utætte pakdåse.
Ifølge indsatslederen på stedet var der på intet tidspunkt fare for hverken personale eller beboere i området.