Ankestyrelsens afgørelse i ble-sag lader vente på sig

Siden efteråret har familien Jacobsen fra Thisted ventet på en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Familien har nemlig klaget over, at Thisted Kommune i dens seneste afgørelse vedrørende et eventuelt fortsat mertilskud til familien, fastholder, at den 16-årige Mathias Jacobsen skal gå med afføringsabsorberende indlæg, førend en forlængelse af et mertilskud kan komme på på tale

Mathias Jacobsen er diagnosticeret med svær kronisk forstoppelse – en lidelse han har haft siden han var spæd.

I en årrække har Mathias’ forældre fået et mertilskud fra Thisted kommune til indkøb af bl.a. underbukser, bukser, tøjvask mm. Men pludselig gav Thisted Kommune afslag på familiens årlige ansøgning med det argument, at alle øvrige muligheder endnu ikke var udtømte – herunder afføringsabsorberende indlæg.

Derfor klagede familien over afgørelsen til Ankestyrelsen, idet de ikke fandt det hverken rimeligt eller fremmende for livskvaliteten hos teenageren at skulle gå med afføringsabsorberende indlæg. Ankestyrelsen forventede dengang at træffe en afgørelse i sagen senest den 1. marts 2020.

Afgørelse udskudt
Forleden landede der så et brev fra Ankestyrelsen i familien Jacobsen’s postkasse, men indholdet af brevet var ikke som håbet.

For selvom familien har ventet tålmodigt i flere måneder er der udsigt til, at de må vente lidt endnu på en afgørelse:

– Der vil desværre gå længere tid, end vi tidligere har oplyst. Årsagen er, at vi i løbet af det seneste år har modtaget flere sager, end vi har kunnet afslutte, skriver styrelsen bl.a. i brevet.

Ankestyrelsen skriver videre, at der ventes at falde afgørelse i sagen senest den 27. april

Familien Jacobsen, inklusiv Mathias’ selv, har selv indvilget i at stå frem med deres for- og efternavn, med den begrundelse at :”Selvom det er et ømtåleligt og tabubelagt emne, er det vigtigt at få det belyst”.

LÆS OGSÅ:

Thisted Kommune foreslår at 16-årig bærer sine brugte bleer i en rygsæk

 

Forfatter

Related posts

Top