Appel til morsingboerne: – Bliv nu testet!

I weekenden er der mulighed for at blive lyntestet for coronavirus i Nykøbing.

Og selvom der er tale om en såkaldt antigentest, som alt andet lige er mindre sikker end de PCR-test det offentlige bruger, så er Henning Sørensen (V), socialudvalgsformand i Morsø Kommune, glad for, at Region Nordjylland har hørt både hans og flere andres råb om at få flere testmuligheder på Mors.

Indtil videre har der kun været muligt at blive testet i Frøslev – i første omgang kun hver anden uge, men nu på ugentlig basis.

– Jeg håber virkelig, at morsingboerne nu vil benytte sig af muligheden og vise, at der er et behov, siger Henning Sørensen, der samtidig afslører, at der kan laves 800 test om dagen:

Håb om flere testdage
– Jeg er også blevet visket i øret, at hvis vi virkelig møder op og udnytter kapaciteten lørdag og søndag, så vil der også blive flere dage i Nykøbing fremover. Det er jo en kendsgerning at de finder mange positive test selv om borgerne ikke har symptomer. Så bliv nu testet, smittetrykket er højt på Mors, slutter Henning Sørensen.

I den kommende weekend fra kl. 9-17 vil det være muligt at blive lyntestet for corona på Sundhedscenteret i Nykøbing. Hurtigtesten kræver ikke tidsbestilling, og man får svar efter 15 minutter.

Testen viser, om man har coronasmitte i kroppen her og nu.

LÆS OGSÅ:

Mulighed for lyntest i Nykøbing

Foto: Falck

Forfatter

Related posts

Top