April bød på årets første fald i boligsalget

Efter et første kvartal hvor boligsalget kun steg og steg, er der i april for første gang i 2021 registreret et fald i salget af boliger. Det viser nye tal fra Boligsiden.

Niveauet er dog fortsat højt, og der er solgt væsentlig flere boliger end på samme tidspunkt sidste år.

I april blev der samlet solgt 10.920 boliger. Det er et fald på 18 procent sammenlignet med marts måned. Til gengæld er der solgt væsentlig flere boliger end i samme måned sidste år – stigningen svarer til 70%.

– Det store spørgsmål igennem de sidste mange måneder har været, hvor længe det voldsomme boligsalg kan fortsætte. Nu ser vi så for første gang i år et fald i antal solgte boliger, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og tilføjer:

– Når det er sagt, er det på ingen måde ensbetydende med, at boligsalget er gået i stå.

Foto: Boligsiden.dk

Forfatter

Related posts

Top