AQUA er uden sammenligning den mest succesfulde danske musikgruppe nogensinde, og med en endeløs række af udødelige hits på set-listen, rejser de fortsat verden rundt med deres spektakulære live-show for fyldte arenaer.
Tidligere i November spillede de to koncerter i henholdsvis Boxen & Royal Arena, og alle gæsterne gik derfra med en fantastisk tur ned af memoirer lane, med store hits som ”Doctor Jones, Roses Are Red, Back To The 80’s, og ikke mindst Barbie Girl.
Bandet har siden 2016 turneret verden rundt med deres otte personers live-band. Hvor mange andre 90’er-acts optræder playback, har AQUA taget deres kæmpe hits til næste niveau, og gjort dem endnu større og mere levende! Der findes ikke noget dansk band som AQUA, der bringer minderne frem fra de sene 90’ere, og med 38 millioner solgte albums og 7 millioner singler, hører de til i den absolutte verdenselite.
Aqua er et levende eksempel på, at popmusik kan være både tidløs og relevant, og deres musik har en særlig plads i hjertet hos både danske og internationale fans. Med deres vedvarende dedikation til at sprede glæde og feststemning er Aqua et band, der fortsat inspirerer og begejstrer nye generationer af popelskere.
Det var navn nr 10 ud af 40 navne der skal spille på næste års 4-dages festival, og der er meget mere stjernestøv på vej, inden længe……….