En 58-årig mand er tidligt i morges blevet fløjet til sygehuset i Aalborg efter en arbejdsulykke på Østermøllevej i Fredsø på Mors.
Uheldet skete kl. 05.48.
Manden, som er fra Thy, fik af ukendte årsager en 10 kilo tung rotor fra en blæser i hovedet, og pådrog sig et åbent kraniebrud. Han skulle ifølge lokalpolitiet i Thisted dog være ved bevidsthed.
Der er på nuværende tidspunkt intet yderligere omkring arbejdsulykken, som skal undersøges nærmere af Arbejdstilsynet.
Foto: Presse-fotos.dk