Astro-billede fra Mors bragt på NASA-medie: Når ud til 1 million mennesker

– Mit billede af nattehimmelfænomenet Lysende Natskyer, der kun kan ses om sommeren, midt om natten, er lige blevet publiceret i NASAs Astronomy Picture of the Day (APOD).

Sådan indleder fotografen Ruslan Merzlyakov, der har rødder på Mors, en mail til redaktionen fredag formiddag.

Billedet er fra den 16. juni og er taget ved Thissinghus Havn på Mors.

Han fortæller at APOD er den største samling af de mest fascinerende astronomiske billeder, at at mediets artikler bliver oversat til flere end 20 sprog med et samlet publikum på 1. million mennesker.

– Det er mit 6. billede i APOD, dog det første, der er taget på Mors, fortæller Ruslan Merzlyakov der tidligere har vundet forskellige priser for sine billeder af astro-billeder taget på Mors.

LÆS OGSÅ:

 

Gør Mors til Dark Sky Community

Foto: Ruslan Merzlyakov (RMS Photography)

Forfatter

Related posts

Top