En 37-årig mand fra Thisted måtte i går vinke farvel til sin Audi.
Thyboen kørte tilbage til den 6. maj i år rundt i Audi’en samtidig med, at han havde en promille på 2,01 – altså mere end fire gange det tilladte.
– Det gør, at så bliver man omfattet af reglerne omkring vanvidskørsel, fortæller Søren Ribens fra lokalpolitiet i Thisted.
Beslutningen om at lade en politipatrulje konfiskere bilen er blevet truffet af en dommer.
Foto: Kim Matthäi Leland