Ikke siden 2010 er der blevet født så mange børn i Thisted Kommune som det var tilfældet sidste år. Her kom 458 børn til verden. Det skriver TV Midtvest.
At fødselstallet i Thisted Kommune stiger er ikke nogen tilfældighed. Kommunen har i en årrække prioriteret indsatsen med at tiltrække børnefamilier fortæller borgmester Ulla Vestergaard.
– Vi er nu tilbage på sporet i forhold til at få født nogle børn. Uanset hvad så er det jo det, der også i fremtiden er vores indtægtsgrundlag. Både i kommunen som helhed, men også ude i de små lokalsamfund. Det er rigtig godt for os, siger hun til TV Midtvest.