Beboere måtte flygte via altanen: Nu er brandsårsagen fundet

Politiet har afsluttet de brandtekniske undersøgelser i forsøget på at få svar på, hvorfor der opstod en voldsom brand i en bolig på Hesteøroddevej i Øster Assels natten til fredag i sidste uge.

Vurderingen er, at branden er opstået som følge af en kortslutning i køkkenets emhætte:

– Formentlig som følge af varmeudvikling fra komfuret, fortæller politikommissær Jørgen Jensen der forklarer, at der var en kogeplade som ikke var blevet slukket efter brug.

Husets beboere, en 23-årig kvinde og en 28-årig mand, vågnede ved 3-tiden fordi huset var fyldt med røg. Her opdagede de, at køkkenet stod i flammer som spærrede for vejen ud af huset. De måtte derfor redde sig selv i sikkerhed via altanen på 1. sal.

Ingen personer eller dyr kom noget til i forbindelse med branden.

Foto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top