Det kan være forfriskende for både krop og sjæl med en gåtur – og hvorfor ikke kombinere det med noget, som mange også forbinder med nydelse; nemlig øl?
Lørdag den 7. maj inviterer Lions Club Salling/Mors til Beerwalk; en gåtur rundt i Legind Bjerge, hvor der undervejs smages på 8 forskellige øl fra Thisted Bryghus.
Gåturen er 8 kilometer lang og starter på grønsværen foran Sallingsund Færgekro klokken 9.
Det koster 250 kroner pr. person. Overskuddet går som altid til humanitært arbejde.
Der er tilmeldingsfrist senest på lørdag den 30. april. Man kan læse mere om arrangementet Lions Club Salling/Mors HER.
Arkivfoto: Thisted Bryghus