Selvom Midt- og Vestjyllands Politi ikke driver taxavirksomhed, blev en 24-årig beruset mand alligevel kørt hjem af en patrulje torsdag aften.
Kort efter kl. 23 blev patruljen kaldt til banegården i Thisted, hvor den 24-årige thybo teede sig larmende med både råb og skrig. Han er derfor blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
For at forhindre, at patruljen blev kaldt tilbage til banegården igen valgte ordensmagten altså at sætte den højtråbende thybo af på hans bopæl.
Foto: Kim Matthäi Leland