På torsdag og fredag i denne uge bliver de første morsingboer på 65 år og derover, og som får personlig praktisk hjælp i hjemmet, vaccineret mod covid-19.
Som beskrevet i sidste uge har Region Nordjylland besluttet, at oprette lokale vaccinationssteder i alle 11 nordjyske kommuner.
– Vi har erfaret, at det ikke dur for mange af disse borgere over 65 år, der både får personlig pleje og praktisk bistand, at de skal køre langt for at blive vaccineret, lød det i sidste uge fra regionens koncerndirektør Anne Bukh.
Nu har Morsø Kommune udvalgt de to steder, hvor man kan blive vaccineret: Nykøbing Hallen og Midtmors Sport i Øster Jølby.
Alle der har, eller som i løbet af de kommende dage, modtager en e-boks-invitation til at blive vaccineret kan derfor allerede nu bestille tid.
Der vil løbende blive lagt nye tider op, oplyser Morsø Kommune.
Er det ikke muligt ved egen hjælp eller med hjælp fra pårørende at transportere sig til vaccinationscenter, fordi du har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan kommunen hjælpe. Læs mere HER.
I Thisted kommer vaccinationerne til at foregår i Hurup Hallerne og Thyhallen.
LÆS OGSÅ:
Region Nordjylland opretter nære vaccinationssteder i alle kommuner
Foto: Line Bloch Klostergaard