Bil trillede rundt i soloulykke: Bomstærk morsingbo løftede den selv om på hjulene

En 27-årig mand fra Mors slap med skrækken, da han natten til søndag klokken 03.39 kørte galt ved Vilsundbroen.

Han kom kørende i østlig retning mod broen, da han ramte et vejskilt. I forbindelse med påkørslen væltede bilen om på siden. Morsingboen slap dog uden de store skader, og var sågar i stand til selv at komme ud af bilen. Og her sker der så noget ganske udsædvanligt:

– Han har selv fået vendt bilen om på alle fire hjul, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen. Han tilføjer, at bilen var en Citroën C1; altså en mindre bil,

Den 27-årige fik udtaget en blodprøve, som senere skal fastslå om han var påvirket.

Foto: Niels Aage Skovbo

Forfatter

Related posts

Top