Bilorientering: Dobbelt guld til lokalt mandskab

Det blev til dobbelt guld i bilorientering for det kombinerede Thisted-Struer-mandskab bestående af Børge Holm og Jørn Mørup i weekenden.

I weekenden blev femte afdeling af Danmarksmesterskaberne i bilorientering afviklet nordøst for Thisted. Samtidig var løbet tællende som fjerde afdeling af det jysk-fynske mesterskab.

Begge mesterskabsturneringer afvikles over seks afdelinger hvor af de fire bedste resultater er tællende. Allerede inden DM-løbet i weekenden var Børge Holm og Jørn Mørup sikker på at vinde DM guld, idet de i foråret havde vundet tre afdelinger samt opnået en 3. plads.

Efter lørdagens samlede sejr nåede de op på 197 point af 200 mulige.

I kampen om det Jyske-fynske mesterskab var der kun kørt 3 afdelinger inden weekendens løb, og med sejren i mesterskabets 4. afdeling fjernede Børge Holm og Jørn Mørup også enhver tvivl om hvor pokalen skulle sendes hen.

Holm og Mørup har nemlig vundet alle 4 afdelinger og dermed også det samlede Jysk Fynske Mesterskab.

 

Forfatter

Related posts

Top