Birthe Kjær klar til at vælte Sparekassen Thy Teltet til Thy Rock

Der bliver fuld gas på, når “syng-med-pedalen” ryger i bund til “Den Knaldrøde Gummi”, “Vi Maler Byen Rød”, “Sommer og Sol” og et hav af andre danske evergreens, når Birthe Kjær & Feelgood Band indtager Sparekassen Thy Teltet til Thy Rock 2025.

Dansktopdronningen melder sig dermed i koret af store danske stjerner, der er på plakaten til årets Thy Rock.

Birthe Kjær har før lagt Sparekassen Thy Teltet ned med fællessang og et stuvende fyldt telt, hvor stemningen har været helt i top. Sidste år var det Kandis, der holdt en kæmpe “dansktop-fest”, og I år bliver det altså Birthe Kjær.

Repertoiret spænder helt fra starten i 1968 af Birthe Kjærs karriere med sange som “Arrivederci Franz”, ”Pas på den knaldrøde gummibåd”, ”Sommer og sol”, og ”Tennessee Waltz” – alle sange som publikum kan synge med på. Og selvfølgelig maler de Byen rød. Sammen med de dygtige korpiger bliver der også sunget forskellige medley`er sammensat af danske såvel som udenlandske grandprix sange.
Det hele bliver blandet med swingende evergreens fra Birthes album ”Smile”, som hun udgav i 2011, med sange som ”Such a night” og “Slow boat to China”.

Læs meget mere og køb billet på www.thyrock.dk

Foto : Pressefoto

Forfatter
Top