Black Friday, Singles Day, Cyber Monday, vinterudsalg, sommerudsalg og fødselsdagsudsalg – listen over udsalgskoncepter er efterhånden lang. 

Skån din økonomi, klimaet og miljøet mod unødvendig belastning på Black Friday ved at stille dig selv fire simple spørgsmål.

1. Har jeg brug for produktet?

Du sparer ingenting, hvis du køber ting, du ikke har brug for. Samtidig har produktionen af varerne ofte et stort aftryk på klima og miljø.
Der er altså meget fornuft i at overveje dine køb. Afklar med dig selv, hvad du egentlig har brug for, inden du går i butikken eller klikker ind på webshoppen – ligesom du skriver indkøbssedler, inden du tager i supermarkedet.

2. Hvor meget sparer jeg egentlig?

Udsalg kan være hektiske, og det er nemt at miste overblikket, når du bliver lokket med store rabatter.
Vi ser igen og igen, at butikker laver det man kalder “elevatorpriser” – et salgstrick, hvor virksomheder øger deres priser drastisk lige inden et udsalg for derefter at nedsætte dem og markedsføre prisfaldet som et vildt tilbud.
Når du skal købe et produkt, anbefaler vi derfor, at du ikke kigger på den procentvise besparelse. Du bør i stedet nøjes med at forholde dig til, hvad prisen er, og om den passer til produktets kvalitet og værdi.
Skal du købe en specifik ting på udsalg? Så kan du holde øje med priserne op til udsalget.
Du kan for eksempel følge priserne på prissammenligningssider, og du kan tjekke prishistorikken på produktet. Så får du en god fornemmelse af, om du sparer penge, eller om tilbuddet afspejler en elevatorpris.

Tilbud: Hvornår er prisen i butikken og på nettet lovlig?

3. Er lige præcis denne model den rigtige?

For butikker er udsalg en god måde at rydde op i lagrene og komme af med mindre attraktive produkter. Det er ikke altid til forbrugerens fordel – hvis du hurtigt skifter varen ud igen, har du ikke sparet noget.

Derfor anbefaler vi, at du både undersøger, hvor gammel modellen er, før du køber den, og er sikker på, at den passer til dine behov.
Hvis du er i tvivl om, hvilket produkt der passer til dine behov, kan du bruge vores test. Vi tester hvert år masser af produkter inden for alt fra hårde hvidevarer til forsikringer, og i testene finder du både information om produkterne og hjælp til at få afklaret, hvad dine behov er.
Når du har fundet det produkt og den model, du gerne vil have, skal du være opmærksom på, at der ofte bliver solgt forskellige udgaver af samme model i forskellige forretningskæder. Det sker, fordi forretninger typisk har eneret på modeller. Det betyder, at et produkt, som klarer sig godt i vores test, kun kan fås i fx Elgiganten eller Power, mens identiske modeller, vi ikke nødvendigvis har testet, måske kan findes til en lavere pris hos konkurrerende forretningskæder. Kig derfor altid efter, om der findes en identisk model til lavere priser.

Modelnumre: Sådan ser du om varerne er ens

Se alle test og find de bedste produkter

4. Har jeg returret på produktet?

Køber du varer online i Danmark og inden for EU, har du 14 dages fortrydelsesret. Husk dog, at det kan være dyrt og besværligt at sende store produkter som hårde hvidevarer og fladskærme retur – især hvis du ikke har købt varen i Danmark.
I fysiske butikker har du ikke automatisk returret, men butikkerne kan vælge at tilbyde det som en service. Tjek derfor, hvad du har ret til, inden du køber.

Sørg for at få skriftlig dokumentation på din returret. Læg også mærke til, hvad fristen er for at bruge din bytte- eller returret.

Bytte og returret i fysiske butikker: Hvad er dine rettigheder?

Du kan altid bytte varer med fejl

Fejl ved varen har intet at gøre med fortrydelses- eller bytteret. Hvis der er fejl ved varen, kan du altid enten få varen byttet, repareret eller få pengene tilbage, afhængigt af situationen.
Husk, at reklamationsretten også gælder ved tilbud, rabatter og nedsatte varer, og husk at tage din kvittering med. Sørg for at opbevare kvitteringen i mindst to år.Reklamationsret: Her er dine rettigheder

Vi køber nyt i stedet for at reparere, og det går ud over klimaet

Vær ekstra opmærksom på svindel

Udsalg har ofte korte tidsfrister, og det er nemt at føle sig presset til at slå hurtigt til. Det udnytter svindlere omkring Black Friday til at tjene penge gennem phishing af personlige oplysninger og falske webshops.
Phishing af personlige oplysninger sker, når kriminelle franarrer dig dine personlige oplysninger og misbruger dem til økonomisk kriminalitet. Det kan ske ved, at du får en falsk SMS eller mail om problemer med din pakkeforsendelse. I beskeden opfordres du til at opdatere dine betalingsoplysninger til fragtfirmaet, som i virkeligheden ikke er Dao eller PostNord, men svindlere, der bruger oplysningerne til at hæve penge fra din konto.

Svindlere bruger også falske webshops til at tjene penge. De udsender mails, sms’er og annoncer på sociale medier, hvor linket, du kan trykke på, leder dig til en falsk webshop. Hjemmesiderne ser typisk meget overbevisende ud og ligner ofte eksisterende webshops. Men når du handler på webshoppen, viser det sig at være en falsk butik, og du kan komme ud for at modtage produkter af ringe kvalitet eller opleve, at det, du har købt, aldrig ankommer.

Sådan undgår du at blive snydt på Black Friday

1. Klik ikke på links i beskeder – Gå i stedet til kilden. Får du at vide af et fragtfirma, at du skal opdatere dine oplysninger, så log ind på firmaets hjemmeside eller app, og tjek, om de rent faktisk mangler oplysninger fra dig. Søg fx selv butikkens hjemmeside frem i stedet for at klikke på en tilbudsmail eller sms.
2. Lav research, når du handler på nettet – Undersøg virksomheden ved at tjekke CVR-nummeret, om webshoppen er e-mærket, og om der er kontaktoplysninger på hjemmesiden. Du kan også læse om andres erfaringer med webshoppen på Trustpilot eller Google eller bruge Tjek Det til at få en indikation af, om den er sikker.
3. Vær kritisk og giv dig tid – Ser hjemmesiden, sms’en eller mailen mærkelig ud? Virker tilbuddet lidt for godt til at være sandt? Så lad være med at klikke på links eller give dine oplysninger. Hvis noget virker forkert, så lad være med at tage chancen.

Phishing: Sådan får du dine penge tilbage

Kilde : TÆNK
Foto : Beliaikin, Unsplash