Black Friday bliver til Black Weekend

Hvis corona-pandemien har lært os én ting, så er det, at intet er som det plejer at være i år.

Selvom Black Friday og julehandlen traditionelt set trækker tusindvis af glade kunder til Thisted, så kommer det til at ske under andre omstændigheder i år.

I Thisted forlænger man fx. næste fredags store, sorte handelsdag med masser af gode tilbud til at vare hele weekenden og derudover er der naturligvis fokus på julehandlen:

– Vi har nogle forskellige håndtag, vi kan dreje på. Der vil være tilbud, men de store slagtilbud kommer ikke på én gang som tidligere år. Disse spredes også ud over weekenden, fortæller handelschef Michael Vendelbo.

Som en konsekvens af corona-situationen har man dog i byen følt sig nødsaget til at aflyse Open by Night-arrangementerne resten af året.

Forsvarligt at handle i Thisted
Byens handlende har under hele pandemien været med til at tage ansvar og tage de fornødne forholdsregler i forhold til at begrænse smittespredningen med bl.a. håndsprit, afstandsmarkeringer og vejledning til kunderne:

– I detailhandlen har smittetallene blandt medarbejdere været lave. Sådan skal det fortsætte med at være, ikke blot hos medarbejderne men i hele lokalsamfundet, fortæller Michael Vendelbo.

– Derfor handler det også om, at kunderne handler forsvarligt og følger rådene om at spritte af, holde afstand, have en ordentlig nyse/hoste etikette, ifører sig mundbind udenfor butikken og selvfølgeligt holder sig hjemme, hvis man har de mindste symptomer.

LÆS OGSÅ:

Juleporte skal byde gæster velkommen i Thisted by

 

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top