Blandede resultater af energi-afstemninger i Thy

PRÆCISERING 17.11 : Afstemningsresultatet fra Bjerre, Ræhr og Hanstholm Lufthavn var angivet forkert.

Resultaterne er blandede af de afstemninger, der er iværksat af Thisted Kommune i forbindelse med den politiske behandling af en lang række ansøgninger om at etablere energiprojekter i Thy. Afstemningsresultaterne viser overvejende nej tak til projekterne.

Fire projekter opnår opbakning hos befolkningen – nemlig solceller Ballerum og vindmøller ved Vibberstoft samt Gisselfelt – samt solceller ved Bjerre, Ræhr og Hanstholm Lufthavn.

Til gengæld blev det til massiv modstand til projekter i ved Gettrup, Vestervig, Hurup og Ydby. Også projekter omkring Tagmarken, Rosvang og Visby møder modstand i lokalbefolkningen.

Kommunalbestyrelsen bruger fem pejlemærker i den politisek helhedsvurdering, når de skal vurdere nye sol- og vindprojekter. Jo bredere opbakning blandt lokalsamfundet, jo mere modent anses projektet at være. Kommunalbestyrelsen bruger derfor afstemningen som indikator for den lokale opbakning.

Afstemningsresultaterne skal nu behandles politisk.

Se de enkelte stemmeresultater her:

SydThy Vind har sendt Thisted Kommune en ansøgning om at sætte vindmøller og solceller op i området mellem Gettrup, Vestervig, Hurup og Ydby. Det projekt har 73,2% svarende til 643 personer stemt nej til mens 24,7% stemte ja. 2,2% stemte blankt.

Gisselfelt-projektet ved Hørdum, der primært omfatter udskiftning af nuværende vindmøller, har fået mere opbakning blandt de lokale. 60,8%, svarende til 211 personer, stemmer ja. 32,6,% svarende til 113 personer, stemmer nej. 6,6% svarende til 23 personer stemmer blankt.

European Energy har i samarbejde med Thy-Mors Energi sendt Thisted Kommune en ansøgning om at sætte solceller op i området omkring Bjerre, Ræhr og Thisted Lufthavn i forbindelse med et allerede eksisterende anlæg i området. 63,9%, svarende til 69 personer, stemmer ja, det er jeg for. 32,4% svarende til 35 personer, stemmer nej, det er jeg imod. 3,7% svarende til 4 personer stemmer blankt.

NRGi har sendt Thisted Kommune en ansøgning om at sætte solceller op i området nord for Hillerslev og øst for Kåstrup i området Tagmarken. 34,5%, svarende til 38 personer, stemmer ja. 63,6% svarende til 70 personer, stemmer nej, det er jeg imod. 1,8% svarende til 2 personer stemmer blankt.

Rosvang ved Jørgen Holm Westergaard har i samarbejde med Thy Mors Energi sendt Thisted Kommune en ansøgning om at sætte vindmøller og solceller op i området omkring Rosvang mellem Sjørring, Hundborg og Vang. 33,1%, svarende til 257 personer, stemmer ja, det er jeg for. 63,6% svarende til 494 personer, stemmer nej, det er jeg imod. 3,3% svarende til 26 personer stemmer blankt.

Energicenter Nord har sendt Thisted Kommune en ansøgning om at sætte solceller og vindmøller op ved Visby mellem Villerslevvej og Oddesundvej. 34%, svarende til 161 personer, stemmer ja, det er jeg for. 62,4% svarende til 296 personer, stemmer nej, det er jeg imod. 3,6% svarende til 17 personer stemmer blankt.

Copenhagen Energy har sendt Thisted Kommune en ansøgning om at sætte solceller op ved Ballerum. 67,4%, svarende til 29 personer, stemmer ja, det er jeg for. 18,6% svarende til 8 personer, stemmer nej, det er jeg imod. 14% svarende til 6 personer stemmer blankt.

Tre lokale lodsejere har sendt Thisted Kommune en ansøgning om at sætte vindmøller op ved Vibberstoft. 59,7%, svarende til 209 personer, stemmer ja, det er jeg for. 35,7% svarende til 125 personer, stemmer nej, det er jeg imod. 4,6% svarende til 16 personer stemmer blankt.

Kommunalbestyrelsen har fem tematikker som pejlemærker for den grønne omstilling. Det handler om

  1. Lokalt ejerskab
  2. Kompensation af naboer
  3. Skov, natur og rekreative faciliteter
  4. Landskab
  5. Lokal opbakning

Se den fulde ordlyd her

Kommunalbestyrelsen bruger derfor tematikkerne i en politisk helhedsvurdering, når de skal vurdere nye sol- og vindprojekter. Jo bredere opbakning blandt lokalsamfundet, jo mere modent anses projektet at være. Kommunalbestyrelsen bruger derfor afstemningen som indikator for den lokale opbakning.

Afstemningsresultaterne skal nu behandles politisk.

Foto : American Public Power Association

Forfatter
Top