Blev bestjålet da skraldespanden skulle tømmes

Da en kvinde mandag eftermiddag var ude for at tømme sin skraldespand, så en ukendt gerningsmand sit snit til at snige sig ind i kvindens villa på Birkevej i Thisted.

Da kvinden kom tilbage i huset opdagede hun at der var forsvundet flere ting. Blandt andet var en lille sort pung indeholdende dankort og sygesikringsbesvis væk. Derudover manglede der pludselig 6.000 kroner i kontanter, som lå i en anden pung.

Derudover har kvinden fortalt politiet, at der er blevet stjålet nogle guldsmykker fra et smykkeskrin i soveværelset.

– Vi har ingen spor eller mistanke, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.

Tyveriet fra villaen skulle være sket mellem kl. 14 og 14.15.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top