Fjordens fødevarer, fjordens liv og fjordens aktiviteter. Sådan lyder overskrifterne for de tre søjler, som projektet med at skabe et Oplevelses- og Søsportscenter på Mors hviler på.
Ambitionen er at skabe samarbejder og et krydsfelt til fremme af innovation og iværksætteri, fostre et aktivt miljø omkring vandet i Nykøbing og skabe et attraktivt sted at besøge for såvel turister som lokale.
Og nu har det nye center også fået sin egen hjemmeside, hvor man man følge udviklingen og finde informationer om projektet, der sætter fokus på Limfjordens mange muligheder.
På den nye hjemmeside kan man blandt andet følge arbejdet med projektet, se seneste nyt og dykke dybere ned i tankerne bag det nye center på Mors.