Bøde og klip: -Thybo overhalede civil patruljevogn

En 35-årig mand fra Thy valgte natten til lørdag kl. lidt i 01 at overhale den forkerte bil, på det forkerte sted på Oddesundvej ved Thisted.

– Den bil, som han overhaler er en civil patrulje, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.

Bilen, som den 35-årige i sin egen bil overhalede viste sig nemlig at være en af politiets civile patruljer. Det er ikke i sig selv ulovligt at overhale en politibil – problemet i det her tilfælde var, at overhalingen fandt sted på en strækning med dobbelt optrukne spærrelinjer.

Der venter nu den 35-årige mand en bøde og et klip i kørekortet.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top