Bølgegang i Jesperhus: – Er mundbind til børn en god idé?

Jesperhus Feriepark har tidligere opnået stor succes og anerkendelse, for at turde spørge deres gæster om forskellige ting i forhold til udvikling af ferieoplevelsen.

Blandt andet er gæsterne flere gange blevet taget med på råd under corona. Som oftest munder det ud i noget brugbart og konkret, men nu er det alligevel stukket lidt af på ferieparkens facebook-side, som har næsten 130.000 følgere.

For er børne-mundbind med parkens maskot Hugo en god ide?

Mange af brugerne har reageret negativt på spørgsmålet, og enkelte opfordrer endda til, at man går ind og giver ferieparken dårlige anmeldelser. Det mener ferieparken alligevel er for meget:

– Det er helt fair, at der er forskellige holdninger til mundbind. Det var netop derfor vi spurgte, skriver Jesperhus i en kommentar til følgerne.

Mens nogle altså straks farer til tasterne i en negativ tone, reagerer andre anderledes positivt – og roser igen Jesperhus’ mod til at spørge.

– Vi synes selv det er et stort dilemma. Vi ønsker egentlig at vores gæster skal tænke så lidt på corona som overhovedet muligt når de bor hos os. Især børnene. Modsat vil vi også gerne hjælpe med at gøre det sjovere, at holde sikker ferie i Jesperhus, lyder det fra Jesperhus i en anden kommentar.

Noget tyder desuden på, at opfordringen til at give dårlige anmeldelser har givet den modsatte effekt. I hvert fald viser en hurtigt gennemgang, at parken det seneste døgns tid har fået rigtige mange gode anmeldelser.

Arkivfoto: Jesperhus

Forfatter
Tags

Related posts

Top