At det ligefrem vælter frem med bøger fra og om Mors er måske så meget sagt. Ikke desto mindre udkommer der i denne uge mindst to bøger med tilkytning til Mors.
Som omtalt i går udgives der senere i denne uge en bog om den glemte bokser fra Mors, Einer Agerholm, som i sin storhedstid i 1930’erne var blandt de største sportsnavne i Danmark.
På lørdag markeres udgivelsen af endnu en bog, der med billeder og historier samler fortællingen om Erslev Sogn.
Gennem tre år har en frivillig gruppe med rødder i Erslev arbejdet med bogen, og det resulterer nu i et samlet værk på 168 sider med over 400 billeder.
– Alle veje og og bygninger er på en eller anden måde inddraget, borgere også i nogen grad. Der er skrevet om personer, der på en eller anden måde har skabt noget, eller har haft roller i sognet, fortæller Peter Therkildsen, som er formand for Erslev Kalkovns Venner, som står bag bogen.
3 personer over 90 år har bidraget med deres historie i bogen. Herudover er der i forløbet lavet tegninger over kalkovnen, skolen, kroen og kirken som udgives som en plakat på udgivelsesdagen.
Der inviteres til udgivelse lørdag den 22. August kl 13.00 ved Kalkovnen.
– Erslev Kalkovns Venner står bag arbejdet, og vi håber mange vil møde op. Der er telt og bygninger som sammen med de åbne vider, på en sikker måde kan danne rammen om udgivelsen.
LÆS OGSÅ:
Ny bog: Den glemte bokser fra Mors var blandt de største sportsnavne