Der er kommet markant færre parallelsamfundsområder og udsatte boligområder sammenlignet med sidste år. Der er nu otte parallelsamfundsområder i Danmark mod 12 sidste år.
Det viser nye tal fra Social- & Boligministeriet.
Der findes ingen lokale områder på liste over parallelsamfund, men til gengæld er boligområdet Havrevej i Thisted med på listen over forebyggelsesområder, som ikke er på udsatte- og/eller parallelsamfundslisten, og som har mindst 1.000 beboere, og en andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som overstiger 30 pct.
Det er Thisted Boligs afdelinger 4. Gl. Grønningen, 6. Grønningen, 7. Refsvej og 8 Havrevej samt Lejerbos afdeling 122-0 Havrevej, der står på listen.
Foto : Nathan Dumlao, Unsplash