Hvis du skal sælge dit hus kan det have stor betydning hvilken ugedag du vælger at sætte Til Salg-skiltet i forhaven.
En opgørelse over samtlige hushandler siden 2011 viser nemlig, at der er markant forskel på salgstiderne, når man kigger på, hvilken ugedag husene er kommet på markedet. Det skriver boligsiden.dk.
Opgørelsen afslører, at søndag tilsyneladende er den bedste ugedag at sætte sit hus til salg. Siden 2011 har det i gennemsnit taget 161 dage at sælge huse, der er sat til salg på ugens sidste dag. Til sammenligning har det i gennemsnit taget 217 dage at sælge huse, der er kommet på markedet på en lørdag – altså knap to måneder mere.
Samtidig bliver kun lidt over halvdelen (57 procent) af alle huse sat til salg på en lørdag solgt i første forsøg.
Foto: Nybolig