Bortvist thybo gik amok med gummihammer

En 43-årig mand fra Thy var tilsyneladende så fortørnet over, at være blevet bortvist fra Rema 1000-butikken på Rosenkrantzgade i Thisted i tirsdags, at han onsdag aften vendte tilbage bevæbnet med en gummihammer.

Tirsdag var han blevet bortvist fra butikken for et butikstyverilignende forhold, og da han vendte tilbage onsdag aften lidt efter kl. 18 begyndte han med sin medbragte gummihammer, at slå løs på butikkens udendørs udstilling.

En af de ansatte rettede henvendelse til den hidsige thybo, hvilket resulterede i at medarbejderen blev skubbet omkuld. Derefter kørte den 43-årige fra stedet i sin bil. Politiet fandt dog hurtigt frem til manden, der nu er blevet sigtet for vold mod den ansatte, der bortset fra forskrækkelsen slap uden skrammer.

– Han (den 43-årige, red.) har ikke brugt gummihammeren til at slå nogle med, så det er en formildende omstændigheder, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top