Brand i nationalparken: Slukningskøretøjer kører fast

Store dele at Stenbjerg Klitplantage, der er en del af Nationalpark Thy, brænder stadig.

Op mod 50 brandfolk og små 20 køretøjer fra hele Thy samt fra Beredsskabstyrelsen kæmper for at få ilden under kontrol. Slukningen besværliggøres dog af flere faktorer: Knastør natur, vind og smalle veje.

TV Midtvest skriver, at Nordjyllands Beredskab og Beredskabsstyrelsen grundet smalle veje på vej ud mod selve branden i Stenbjerg Klitplantage er kommet i problemer.

Nogle steder er vejen nemlig så smal, at køretøjerne – når de har krydset hinanden – har sat sig fast i rabatten.

Udfordret på vandsituationen
På grund af slukningskøretøjernes vægt har de været nødsaget til at tømme bilerne for vand, så køretøjerne kan blive trukket fri:

– Desuden er vi udfordret med hensyn til vandsituationen, da vi kun har det vand, der er i tankvognene og enkelte småsøer i området, udtalte vagtchef ved beredskabet René Kerup til tidligere på eftermidagen til Ritzau.

Hvorfor branden brød ud kl. 13.41 er stadig uklart, men sikkert er det at der venter mindst nogle timers slukningsarbejde endnu:

– Men vi kæmper, og det ser umiddelbart ud til, at det går vores vej, men om nogle timer (ved 21-tiden, red.) ved vi bedre, hvordan det går, fortalte René Kerup klokken 18.45 til Thisted Dagblad.

LÆS OGSÅ:

Dele at Nationalpark Thy i flammer: Beredskabet er massivt til stede

 

Forfatter

Related posts

Top