Nordjyllands Beredskab på Mors rykkede torsdag morgen ud til meldingen om en brand hos virksomheden Outrup Døre og Vinduer.
– Da vi kommer frem er der flammer og røg fra en filterkasse, der er placeret udenfor fabrikken, fortæller Jesper Madsen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, til Nordjyske.
Heldigvis fik de i alt 15 brandfolk hurtigt styr på branden, der er opstod i en alenestående bygning. Selve produktionshallen var ikke umiddelbart i fare for at blive direkte berørt at branden takket være den hurtige indsats.
Jesper Madsen forventer at kunne forlade virksomheden i løbet af formiddagen.
Ingen personer er kommet noget til.
Arkivfoto: Falck Morsø