En kvinde blev kørt til observation for røgforgiftning som følge af en brand lørdag ved 12.30-tiden.
Det skriver Nordjyske.
Branden opstod i en kælder i en villa, som rummer to lejemål, på Dragsbækvej.
Kvinden, som bor til leje i kælderetagen, ringede selv 112.
Mens skaderne blev begrænset ovenpå fik lejemålet i kælderen en slem medfart.
Årsagen til branden kendes endnu ikke, men vil naturligvis blive undersøgt nærmere.
Fotos: Presse-fotos.dk