Branding af Limfjorden i Norge

Destination Limfjorden har de seneste måneder været på charmeoffensiv i forhold til at sælge Limfjordslandet til både tyske, svenske og hollandske turister og turoperatører.

Senest har repræsentanter fra den tværkommunale turismedestination, der består af Morsø, Struer og Skive Kommuner, været på en workshop ombord på færgeoverfarten Fjord Line, der sejler mellem Danmark og Norge.

Ved workshoppen blev der udvist stor begejstring for Destination Limfjordens goodiebags, som både indeholdt destinationens brochurer, østerskniv fra Venø Seafood og molercreme fra Fur Ø Gaardbutik for at fremhæve områdets særheder. Foto: Destination Limfjorden

Turen havde til formål at skabe mere synlighed overfor norske og danske turoperatører, hvor der både var arrangeret destinationspræsentationer, workshop og dagstur til Stavanger.

– Flere af de danske og norske turoperatører udviste interesse for Limfjordsøsters og det med at komme på østerssafari, som var en anderledelse og god vandkantsoplevelse ikke mange havde hørt om, og produktet vil passe godt til nogle af deres kunder, fortæller Destination Limfjordens direktør Kristina Lehmann Schjøtt.

Forfatter

Related posts

Top