Brandvæsenet advarer: Forøget risiko for naturbrande

Selvom marts var rekordvåd, er jorden meget hurtigt blevet tør. Tørkeindekset er derfor rekordhøjt så tidligt på sæsonen oplyser DMI.

Nordjyllands Beredskab advarer da også om , at risikoen for naturbrande er forøget.

– Vi er inde i en periode, hvor der er øget risiko for naturbrande, vær derfor opmærksom, når du begiver dig udenfor, skriver beredskabet på sin hjemmeside.

I foråret er det især aske og cigaretskodder, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der forårsager naturbrandene.

Kilde: DMI

Den øgede risiko for naturbrande skal dog ikke afholde nogen fra at nyde forårsvejret, når det endelig bryder igennem. Men det er fornuftigt at tage sine forholdsregler, hvis man benytter sig af åben ild.

– Husk at ukrudtet ikke skal brænde, før det forsvinder. Det er alt rigeligt at svitse det i overfladen, og gør
man det, er der også væsentligt mindre risiko for, at man skal have beredskabet på besøg, fortæller forebyggelseskonsulent Per Munch Frandsen.

Fem gode råd fra Danske Beredskaber
1. Brug dine sanser – ser græsset vissent ud eller mærkes det meget tørt, skal du være særligt
opmærksom. Tjek vindforholdene, og tænd kun bål eller grill i stille vejr
2. Hav altid slukningsmidler inden for rækkevidde, når det er tørt – brug haveslangen eller
havevandkanden
3. Tænk over, hvor du bruger ukrudtsbrænderen – skure og udhuse af træ er også brændbare
4. Brug maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand
5. Forlad aldrig bål, grill eller anden ild

Forfatter

Related posts

Top