Da meldingen om brand i et skib, der lå i havnen i Nykøbing, tikkede ind i nat kl. 00.49 rykkede Nordjyllands Beredskab ud.
Et vidne slog alarm fordi vedkommende observerede, at der steg røg op fra lastrummet.
Fremme på det pågældende skib stod det dog hurtigt klart, at der ikke var nogen ild at slukke. Det viste sig nemlig, at der blot var tale om en generator, hvorfra udstødningsgassen sås tydeligt i det frostklare vejr.
– Der er ikke noget forkert eller farligt ved det, skrev Nordjyllands Beredskab på twitter i nat.
Brandfolkene kunne derfor køre tilbage til stationen uden for alvor at være kommet i aktion.
Vi er ombord på skibet.
Det viser sig at være en generator som
udvikler en del røg når den kører.
Der er ikke noget forkert eller farligt ved det.
Der opdateres ikke yderligere.— Nordjyllands Beredskab (@NjylBeredskab) December 1, 2021