Der var ingen fare på færde som sådan, da Nordvestjyllands Beredskab sent søndag aften klokken 23.11 rykkede ud til meldingen om en mulig lejlighedsbrand på Havrevej i Thisted.
Der blev meldt om røglugt i opgangen, og en større rednings- og slukningsopgave kunne derfor være under opsejling.
Så galt gik det dog ikke.
– Det var madlavning som var årsagen. Der var ingen fare på færde, skriver Nordjyllands Beredskab på twitter.
Lørdag eftermiddag rykkede brandvæsnet på Mors ud til en lignende anmeldelse fra en opgang på Tingvej i Nykøbing. Her var indholdet i en gryde, som stod på lejlighedens komfur, brudt i brand.
Foto: Presse-fotos.dk