Bravo Tours præsenterer stor sommernyhed fra Aalborg Lufthavn

Nu får nordjyderne endnu flere rejsemål i Grækenland at vælge mellem, når de skal beslutte, hvor sommerens rejse skal gå til. Bravo Tours indsætter nemlig et charterfly fra Aalborg direkte til lufthavnen i Grækenlands hovedstad Athen, der er udgangspunkt for mange græske perler af rejsemål.  
Bravo Tours vil fortsat være nordjydernes foretrukne rejsearrangør. Derfor satses der stort på endnu flere afgange fra Aalborg Lufthavn i 2025. Fremover kan nordjyderne også rejse direkte til Athen fra Aalborg og komme på charterferie til Loutraki, Korinth og Tolo, der er en uspoleret perle på Peloponnes halvøen. I flere år har Athen kun været muligt at rejse til med Bravo Tours fra Billund og København, men det laver selskabet nu om på. Nu kommer der også et direkte charterfly fra Aalborg hver lørdag.

– Vores gæster har i årevis elsket såvel Peloponnes som de tre dejlige feriebyer. Loutraki og Korinth ligger tæt på hinanden. Korinth har givet navnet til den berømte kanal, der har en masse historie med sig. Loutraki er en meget velkendt og hyggelig ferieby, der gennem årene har været foretrukket af mange danskere, fortæller administrerende direktør i Bravo Tours, Peder Hornshøj. 

– Jeg er også selv faldet pladask for den lille, hyggelige ferieby Tolo. For mig, noget af det bedste i Grækenland, siger Peder Hornshøj. 

Han fremhæver det uspolerede, den skønne strand, den smukke bugt, de hyggelige hoteller og de gode restauranter og tavernaer. Et stærkt ekstra krydderi er nabobyen Nafplio, der ligger blot 10-15 minutter fra Tolo.

Nafplio var Grækenlands hovedstad før Athen, og det er fantastisk atmosfærefyldt at gå rundt i byen, uanset om man bare skal hygge og opleve, shoppe eller nyde en god frokost eller middag.

Grækenlands tidligere hovedstad og den måske mest romantiske by, Nafplio, er et besøg værd. 

Smukke feriebyer, det antikke Grækenland og den storslåede hovedstad
Men det er ikke kun de dejlige feriebyer, det er muligt at opleve med Bravo Tours. Peloponnes bugner af historiske steder fra det antikke Grækenland. Olymp, hvor oldtidens første Olympiader blev holdt, Epidavros med det fantastiske amfiteater og mange andre storslåede steder.

– Bravo Tours giver også gæsterne mulighed for at opleve Grækenlands nuværende hovedstad. Rejsebureauet tilbyder nemlig en heldagsudflugt til Athen, hvor man blandt andet ser den store hovedattraktion, Akropolis og meget mere, fortæller direktøren. 

Oplev nogle af Athens og Peloponnes’ mange antikke seværdigheder sammen med Bravo Tours’ dansktalende rejseledere. 

Flybilletter på egen hånd eller gode hoteller for enhver smag

– Vi har aftaler med mange dejlige hoteller, og der er noget for alle aldre og alle rejsende. Det er uanset, om du vil have et lille hyggeligt hotel, et lejlighedshotel med en lokal, græsk atmosfære eller et større resort med All Inclusive. Du kan bo direkte på stranden, midt i byen eller lidt op ad bakken og nyde udsigten derfra, siger Peder Hornshøj, der tilføjer, at man også får lidt mere for pengene på Bravo Tours’ nye rejsemål, end man gør mange andre steder i Middelhavsområdet. 

Vil man opleve Grækenland og Athen på egen hånd, kan man også blot købe flybilletter t/r på Bravo Tours hjemmeside.

Bravo Tours flyver med det danske flyselskab Airseven fra Aalborg hver lørdag. Første afrejse fra Aalborg Lufthavn til Athen bliver d. 17. maj 2025, og rejseselskabet fortsætter med at flyve til hovedstaden frem til og med d. 11. oktober 2025.

Kilde og fotos : Bravo Tours
Forfatter
Top