Bred enighed: Danmark kan åbne når alle over 50 år er vaccineret

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) er enige om det centrale mål i den kommende genåbningsplan.

Det blev slået fast under torsdagens partilederrunde på TV2 i anledningen af et-årsdagen for nedlukningen.

Her tilsluttede både Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen sig, at Danmark i princippet kan åbnes igen, når alle over 50 år er vaccineret.

Enigheden kommer i forlængelse af, at Venstre har fremlagt et plan, hvor restriktionerne gradvist lempes frem til, at alle over 50 år samt sårbare er vaccineret.

Det mål tilsluttede Mette Frederiksen sig under torsdagens partilederdebat.

Hun lægger op til, at den kommende genåbningsplan skal vise, hvad der skal lempes først frem i mod, at hele landet igen kan åbnes. Her lægger statsministeren ligesom et bredt flertal blandt partierne op til, at børn og unges skolegang står først for.

Næst i rækkefølgen vil formentlig være liberale erhverv som frisører samt udendørsaktiviteter.

/ritzau/

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix/TV2 Danmark

Forfatter

Related posts

Top