Brud på karantæneregler medfører øjeblikkelig nedlukning af nationale stævner og aktiviteter under Dansk Ride Forbund.
– Dansk Ride Forbund er i dag (mandag, red.) blevet bekendt med, at der i løbet af de sidste dage kan konstateres brud på reglerne for håndtering af smitsom sygdom, herunder karantænereglerne for heste, der indføres til Danmark fra udlandet. Det medfører, at alle stævner og aktiviteter, der involverer heste, under Dansk Ride Forbund pr. dags dato lukkes ned frem til d. 26. april 2021, skriver forbundet på sin hjemmeside.
Det er på baggrund af ovenstående ikke længere muligt at stå inde for inddæmning af smitte på det niveau, som DRF ønsker. Der vurderes ikke at være en høj risiko for smittespredning, men ejere til involverede kontaktheste vil naturligvis blive informeret, skriver forbundet.
– Forholdene medfører dog desværre, at det ikke længere er muligt at tage et overordnet ansvar for det samlede billede af smittespredning. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det er Dansk Ride Forbunds klare indtryk, at hovedparten af medlemmerne aktivt og med stor omhu har taget ansvar for samt bidraget til at forsøge at opretholde muligheden for at afholde nationale stævner og aktiviteter i den forgangne periode.
LÆS OGSÅ: