Brug vådområder til mere

Læserbrev af Niels Kristian Østergaard, kandidat for Socialdemokratiet Mors til kommunalvalget.

Jeg kan stadig huske tilbage på en iskold decemberdag i 2017, hvor vådområderne ”Hundsø” og ”Biskæret” på Nordmors blev indviet. I den store folk af mennesker, som var samlet var der både stolthed og mange tanker for fremtiden, hvad dette kunne give af nye muligheder.

Rundt om på Mors er der etableret mange vådområder. Men en ting som ikke er fuldt med fra starten af, er at få skabt nogle gode rekreative muligheder i nærheden, så mange flere får muligheden for at opleve denne nye natur. Dette gælder både os, der allerede bor her, men også de mange turister, der kommer til Mors.

Jeg er sikker på, at der ligger mange ideer rundt omkring, som egentlig bare mangler at blive fundet frem, sparket ind og fundet midler til. Dette kunne være ønsker om at stille shelters op, etablere vandrestier eller fugletårne omkring vådområderne, hvor det er muligt og i tæt samarbejde med lodsejere. Det er vigtigt, det bliver et fælles projekt.

Det er måske ikke den store revolution. Men det betyder mere end vi tror, at vores ø også kan tilbyde de små nære oplevelser, som langsomt vil gøre brugen af naturen større.

Forfatter

Related posts

Top