Bus til Thisted endte i grøften

En bus på Rute 70 mellem Thisted og Aalborg, endte i grøften ved Arentsminde, rapporterer TV2 Nord. Bussen havde to passagerer ombord, der var indespærret indtil en forbipasserende kom med en skovl, og fik gravet en vej ned til midterdøren, hvorefter alle kunne forlade bussen. Uheldet skete med cirka 40 kilometer i timen.

– Så kommer der et vindpust, og hele bussen fik et tryk ud i grøften. Vejen er jo spejlglat, siger chaufføren Stanley Jensen til TV-stationen.

Ingen kom til skade ved uheldet, og de to passagerer er kommet videre i dagens gøremål.

Foto : TV2 Nord

Forfatter
Top