De lokale busruter på Mors indstilles fra på mandag og foreløbigt 14 dage frem. Der er tale om de ruter som de letgenkendelige hvide busser kører på.
At buskørslen indstilles er en konsekvens af, at skoler og institutioner i de næste 14 dage har hjemsendt børnene.
– Vi har 18 busser i øjeblikket der kører stort set uden passagerer. Derfor giver det her tiltag rigtig god mening, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen.
Personer, der har behov for befordring kan i stedet bestille en flextur på NT.flextrafik@dk, tlf. 99341134 eller i app’en Flextrafik. Du kan se mere om flexturer på HER.
Morsø Bustrafik tilbyder øvrigt i samarbejde med Morsø Taxi & Turisttrafik desuden, at borgere som erstatning for busturen kan bestille en gratis taxatur. Turen skal bestilles senest 1 time før afhentning på tlf. 97767676.
– Det synes jeg er et rigtig godt tiltag fra Morsø Taxi & Turisttrafik’s side, og det er en god service over for de borgere der har brug for at blive transporteret fra et sted til et andet, slutter borgmesteren.
Foto: Morsø Taxi og Turistforening