Buskrydder formentlig skyld i brand

Det var formentlig en varm buskrydder, der torsdag eftermiddag var skyld i, at en landejendom øst for Hurup udbrændte.

Politiet oplyser fredag morgen, at brandårsagen skyldes en benzindrevet buskrydder, der efter brug blev sat ind i laden. Herefter har den antændt noget halm.

Kort før middag fik beredskabaet meldingen om branden. Fra halmladen spredte flammerne sig til stuehuset. Slukningsarbejdet blev besværliggjort at, at der på loftet befandt sig flere trykflasker med helium. Selvom omkring 30 brandfolk var i gang lykkedes det ikke at redde bygningerne der brændte ned.

Ingen dyr eller mennesker var i fare i forbindelse med branden hvis årsag nu skal undersøges nærmere.

 

Forfatter

Related posts

Top