Butiksansatte får tre ugers ekstra betalt forældreorlov

Hvis du er butiksansat og far, kan du se frem til tre ugers yderligere betalt forældreorlov.

Det står klart, efter at Dansk Erhverv og HK Handel tirsdag har landet en aftale om en ny overenskomst for de 150.000 butiksansatte. Det oplyser Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Før den nye overenskomst havde faderen fem ugers betalt forældreorlov, og det bliver nu altså udvidet til otte.

Ud over de otte uger til faderen får forældrene også yderligere tre uger, de kan fordele mellem sig.

Overenskomsten træder i kraft fra 1. marts og gælder de næste tre år.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top